Fredag den 14. april var KL’s Arbejdsmakeds- og Borgerserviceudvalg på besøg i flere Sønderjyske kommuner for at høre om, hvordan vi arbejder med digitalisering.

I Sønderborg fik vi også besøg af udvalget, som blandt andet er ansvarlig for den digitale dagsorden i KL, og her hørte de om vores arbejde med kunstig intelligens og automatisering.

Vi fortalte om to konkrete AI-løsninger, som vi i Sønderborg Kommune har været med til at udvikle, og i dag har i drift. Det drejer sig om vores AI Akindsigtsprojekt til digital behandling af aktindsigtssager og vores AI kropsbårne hjælpemidler til bevilling af kropsbårne hjælpemidler.

Derudover fik udvalget lov til at høre de første resultater af Process Mining signaturprojektet – En effektiv og helhedsorienteret indsats gennem AI databaseret Process Mining.

Det var et nysgerrigt og engageret udvalg, der troppede op på sidste stop af deres rundtur i Sønderjylland, og vi fik en god snak om projekter, potentialer og processer.

Tak til udvalget for interessen. Vi håber I fik noget god inspiration og nogle gode refleksioner med tilbage.