AI-AKTINDSIGT
Formål med projektet
I projektet AI Aktindsigt arbejder vi med at anvende kunstig intelligens i behandlingen af Aktindsigtssager. I dag er det en manuel og tidskrævende proces, der bliver sat i gang, hver gang der kommer en aktindsigtsanmodning ind ad døren.
Ved at udvikle sprogmodeller, kan vi understøtte denne proces, og dermed gøre arbejdet med anmodningerne mere smidigt og mindre tidskrævende.
Sprogmodeller, også kaldt NLP-modeller, er en type af kunstig intelligens, som kan læse og forstå tekst, og derefter fremsøge den type af information man beder modellen om at lede efter.
Når kommunen behandler en aktindsigt, er der noget information, som ikke skal med aktindsigten. Det kan for eksempel være information om en anden person, end den, aktindsigten handler om. Det er de informationer, som sprogmodellerne skal hjælpe sagsbehandleren med at finde frem.
Projektet gennemføres i perioden 2022-2023, og er et tværkommunalt projekt, hvor Sønderborg Kommune, Fredensborg Kommune og Vejen Kommune arbejder sammen med den private leverandør Aktio.
Sønderborg Kommune
Digitalisering og Udbud
Voldgade 3
6400 Sønderborg